Ølbeskrivelser

Her er en liste over samtlige (næsten, i al fald) vores øl inkl. ølbeskrivelser. Bemærk, at alkoholprocenten er vejledende:

4-korns bock
Bock på 6.5%. Humlet til 18 IBU.

Denne bock er en klassisk, undergæret lagerøl, som er universielt anvendelig. Med andre ord - den smager godt til alt! Brygget af byg, hvede, tritikale og ristet havre. En dejlig, lys øl med god maltfylde.

Serveres ved 6C.

4-korns klosterbryg
Abbey ale på 6%. Humlet til 27 IBU.

Brygget af malt af byg, hvede, triticale og havre. En næsten umærkelig mængde røgmalt bidrager til fylden. Let sødlig og ikke særlig kraftig humlebitterhed. Perfekt til frokostbordet.

Serveres ved 6C.

Aristokrat
Barley wine på 10.5%. Humlet til 30 IBU.

Aristokrat er vores bud på en stærk og fyldig "barley wine". Næsten et år er den undervejs - fadlagret i 7 mdr., modnet i 4 mdr. En kraftig sag med et hint af moden frugt og en afstemt eftersmag.

Serveres ved 14C.

Bolette
Lys Belgisk ale på 7%. Humlet til 26 IBU.

Bolette har let krydret smag og er moderat humlet. Anvendelse: Nydeøl på terrassen efter en lang dag. Og rigtig god til aftensmaden, går især godt til kraftige og/eller krydrede retter.

Serveres ved 8-10C.

Broder Tuck
Mørk Belgisk ale på 8%. Humlet til 12 IBU.

Mørk, stærk og varmende. Mange spændende smagsnoter, der udvikler sig efterhånden som øllet tager varme og mister kulsyren. Bevæger sig fra blomsteragtig over figen til "tynd madeira". Anvendelse: Til TV eller anden situation, hvor du har et par timer til at drikke en enkelt øl.

Serveres ved 8 C.

Dark Lager
Lager på 5%. Humlet til 35 IBU.

Med sin rene smag og diskrete humlearoma er denne øl en rigtig tørstslukker. En af bryggeriets få undergærede øl. Er lavet med en teknik, der kaldes dekoktion, som bibringer fylde uden at øllet bliver for sødt. Lagret i 4 uger ved 6C inden den er tappet.

Serveres ved 6C.

Davre
Havrestout med kaffe på 5.5%. Humlet til 27 IBU.

En havrestout tilsat rigelige mængder kaffe. Dejlig rund og fyldig smag, en anelse sødme og afrundet med en god bitterhed fra kaffen. Prøv noget nyt: denne øl passer perfekt sammen med et marcipanbrød i stedet for aftenkaffen.

Serveres ved 6C.

Festival
Pale ale på 4%. Humlet til 27 IBU.

En herlig frisk pale ale, med en god bitterhed. Europæisk stil, ingen amerikansk humle i dag. En rigtig sommerøl.

Serveres ved 6C.

Framboise
Framboise på 5%. Humlet til 20 IBU.

En forfriskende ret syrlig sommerting, brygget på byg- og hvedemalt. Tilsat koldpresset hindbærsaft fra Rokkedysse bær samt et enkelt ribs. God som "terrasseøl".

Serveres ved 4C.

Imperial Honey IPA
imperial honey ipa IPA på 8%. Humlet til 60 IBU.

Imperial Honey IPA er propfyldt med honning fra egne bistader samt masser af humle. Bitterheden holdes fint i skak af alkoholen og en fin honningsødme. Lang eftersmag.

Serveres ved 12C.

Jul på farmen
Mørk Belgisk ale på 8%. Humlet til 15 IBU.

Det Våde Fårs julebryg hedder meget passende Jul på farmen. En mørk belgisk ale, forsigtigt krydret med lakrids, orangeskal og chili. Dejlig både som en nydeøl eller til frokostbordet/middagen.

Serveres ved 8C.

Kvassish
kvassish let frisk sommerøl inspireret af den russiske drik Kvass Russisk inspireret ale på 3%. Humlet til 17 IBU.

Kvassish er inspireret af den russiske drik kvass (квас). En dejlig, frisk sommerøl tilsat generøse mængder ristet hvedebrød fra den lokale restaurant Rabarbergaarden. Næste gang, vi forsøger os med at brygge Kvassish, bliver det med et godt, tungt og aromatisk rugbrød fra restaurant Knud.

Serveres ved 4C.

Laboratoriet – Smoked Biscuit Rye
det våde får laboratoriet Øl på 8%. Humlet til 44 IBU.

Er det en røgøl? Er det en IPA? Er det en brown ale? Nej, det er SMOKED BISCUIT RYE! En øl, der har helt sin egen stil. Det er en intellektuel øl – når du har drukket to – tre stykker lyder alt hvad du siger meget klogere :-).

Serveres ved 9C.

Mandarin
mandarin strong ale fra det våde får håndværksbryggeri IPA på 9%. Humlet til 27 IBU.

Mandarin er vores Mandarina Strong Ale. Hvis begrebet “dame-IPA” findes, så er det denne øl. Lav bitterhed, men masser af smag og aroma af frugt; tænk abrikos, mandarin, melon og lignende. Let sødme, der balancerer fint mod den underliggende bitterhed.

Serveres ved 10C.

Monster
monster en imperial stout fra det våde får Stout på 10%. Humlet til 79 IBU.

En forholdsvis tør imperial stout med masser af det hele. Totalt uegnet til mad, den er alt for dominerende. Nydes alene! Men gerne med venner. Med sin høje alkoholprocent er Monster en oplagt deleøl.

Serveres ved 10C.

Nordic wit
nordic wit witbier bier det våde får Wit bier på 4.5%. Humlet til 19 IBU.

Nordic Wit er Det Våde Fårs signaturøl og første originale opskrift. En fortolkning af den belgiske øltype witbier. I stedet for orangeskal og koriander har vi tilsat hyben og lavendel. En øl, der er god til tørst og til de fleste slags mad.

Serveres ved 6-8C.

Påskevædder
Bock på 7%. Humlet til 18 IBU.

En dejlig maibock med frugtagtig smag og aroma. Er lavet med en teknik, der kaldes dekoktion, som bibringer en stor fylde uden at øllet bliver klistret sødt. Undergæret. Perfekt til frokosten eller når du er tørstig for sjov.

Serveres ved 6C.

Power
power en single-hop ipa fra det våde får IPA på 6.5%. Humlet til 42 IBU.

Power er vores serie af single-hop IPA'er, dvs. der udelukkende er benyttet en enkelt humlesort til både at give bitterhed, smag og aroma i øllen. En sjov måde, hvorpå man kan udstille hele humlen.

Serveres ved 6C.

Røde Ræv
røde ræv øl fra det våde får Lager på 4%. Humlet til 21 IBU.

“Rønnebærrene er sure", sagde den røde ræv - bryggeren havde plukket dem alle og brygget denne sommerøl med bygmalt, rønnebær, salvie og humle. En frisk, frugtrig oplevelse med en stor aroma på en varm dag.

Serveres ved 5C.

Sambucus
Weissbier på 5%. Humlet til 14 IBU.

En lys hvedeøl tilsat hyldeblomst.
Brygget af Imperial bygmalt og Ølandshvedemalt. Tilsat hyldeblomster plukket i gårdens hegn. En dejlig frisk sommerøl.

Serveres ved 4C.

Sorteper
Sorteper, en hvede stout fra Det Våde Får Hvede stout på 6.5%. Humlet til 18 IBU.

Sorteper er en rund, blød og mild stout med nuancer af karamel og chokolade. Farven er sort som kul. I modsætning til en almindelig stout, som brygges på bygmalt, bruges der også hvedemalt til fremstillingen af en hvedestout.

Serveres ved 8C.

Teddy
Brown ale på 6%. Humlet til 22 IBU.

Varm, blød og tryg – er ord der passer fremragende på denne øl. En brown ale med god smag af chokolade og karamel samt et strejf af figen og måske et hint af nødder. Masser af smagsfylde, passer fortrinligt til det meste mad.

Serveres ved 8C.

Traktor
traktor ipa det våde får øl IPA på 6.5%. Humlet til 42 IBU.

Traktor er en traditionel IPA med et strejf af amerikanske humler og et skvæt humor á la Det Våde Får. I IPA-sammenhæng vil man kalde den let humlet.

Serveres ved 6C.

Uncle Sam
uncle sam, en american pale ale fra det våde får American Pale Ale på 5.5%. Humlet til 39 IBU.

Uncle Sam er en herlig, amerikansk inspireret pale ale med en god bitterhed. En frisk øl med middel fylde, dejlig humlesmag. Brygget med vores egen Challenger-humle. God alene eller til mad, en lækker frokostøl til weekenden.

Serveres ved 6C.

 

Er du fortsat i tvivl om, hvilken øl du er til efter at have gennemgået ovenstående ølbeskrivelser? Prøv vores ølvælger! Ja, eller kontakt os. Vi er altid klar til en god snak om håndværksbryg.

Ellers kan du møde Det Våde Får og vores øl på en række markeder og festivaller rundt omkring i det nordsjællandske. Følg med på vores Facebook-side, hvis du vil vide, hvor og hvornår. Du kan også booke en ølsmagning – f.eks. til et firmaarrangement? Der kan ikke herske tvivl om, at det ville være god, gammeldags teambuilding! Det flydende guld kan forbedre ethvert arrangement, det er et faktum.

Slutteligt kan du finde øllene fra Det Våde Får hos udvalgte forhandlere og restaurationer. Dem finder du på listen HER.