øl fra det våde får et gårdbryggeri

Ølsmagning

Ud over at vi en gang imellem holder åbne ølsmagninger, afholder vi gerne en lukket ølsmagning for dig og dine venner. Det kan enten foregå her på bryggeriet, eller vi kommer ud til dig.

En ølsmagning varer fra 1½ time til måske 2½ time. Som udgangspunkt indeholder den smagning af seks forskellige øl. Bryggeren kommer og fortæller om bryggeriet, vores historie og vision samt forklarer idéen bag de smagte øl.

Hvis du ønsker det, kan vi naturligvis også tale brygteknik, iværksætteri, kryptovalutaer eller hvad der ellers interesserer dig (naturligvis forudsat at vi har en minimal viden om/holdning til emnet).