brune kager brunkager opskrift tolykkegård

Verdens Bedste Brunkager

En opskrift på brunkager er der mange, der har. Der er også mange, der påstår at have den bedste. Der er jo ikke andet for, end at lade det komme an på en prøve! Vi bringer derfor her Mariannes opskrift på smørbagte, karamelliserede, drøngode brune kager. Sæsonen for julebag starter jo snart, så lad løjerne begynde.

Opskriften her stammer fra en gulnet kladdehæfte helt tilbage fra Mariannes mors tid. Sådan er det jo ofte med de bedste opskrifter. De går i arv og bliver bagt (og spist) i juletiden i generation efter generation. Og der er ikke noget, der siger julehygge, som duften af julekager!

Bager du brunkager efter denne opskrift, vil vi da rigtig gerne høre, hvad du synes om dem! Hvis ikke, de er verdens bedste brunkager i din optik, vil vi vove at påstå, at du sikkert ikke har fulgt opskriften ordentligt 😉 Vi har ikke selv forsøgt det, men vi er ret sikre på, at man også ville få et fremragende resultat ved at erstatte siruppen med honning.

Dåsen på billedet af et arvestykke. Det er en af dem fra Bjørn Wiinblad, og den kommer frem hver jul for at huse julebagværk.

Det vigtigste i denne opskrift er, at kagerne bages ved 175 grader i 10 min. på den næstnederste ovnrille.

* Brug altid en økologisk citrusfrugt, når du vil bruge skallen til noget, der skal spises.

 

Verdens bedste brunkager

 

Ingredienser
Fremgangsmåde
500 g. smør
500 g. sukker
250 g. sirup
125 g. grofthakkede mandler
2 tsk. stødt nellike
25 g. stødt kanel
15 g. potaske
Skallen af 1 appelsin*
(eller brug pomerans)
1 kg. mel
Put smør, sukker og sirup i en gryde.
Smelt sammen under omrøring til kogepunktet.
Rør potasken ud i lidt koldt vand.
Tilsæt den sammen med krydderier.
Appelsinskallen skæres groft ud.
Koges op i sukkerlage.
Det hele hældes i gryden.
Eller brug pomerans og tilsæt det blot.
Når blandingen er lunken, tilsættes mel.
Ælt dejen godt sammen.
Form den til pølser.
Stil dem køligt i et døgns tid.
Skæres i tynde skiver.
Bages i 10 min. ved 175 grader.
Udgivet i Opskrifter og tagget , , , , , .